Tirsdag d. 8. oktober 2019, kl. 17:00

Der er i samfundet en stigende tildens til at stress og angst får større og større plads i hverdagen. Dette ser vi også desværre hos de yngre generationer der oplever både et større pres fra skolen men også fra de sociale medier der altid er tilgængelige og som altid ”kræver” et svar. Det har vi i Korsvejskirken valgt i år at sætte fokus på og invitere derfor til to aftener hvor vi har inviteret Børns Vilkår til at italesætte nogle af disse problemstillinger og komme med mulige løsningsmodeller.