I anlægget omkring Sorø Akademi står der den dag i dag en bygning, der hedder Ingemanns Hus. Her boede salmedigteren B.S. Ingemann (1789-1862) i en lang årrække, og i disse naturskønne omgivelser skrev han sine salmer, der netop er kendt for deres fine skildringer af naturen. Således har man flere gange hørt røster, der slår til lyd for, at Ingemanns salmer i højere grad skulle høre til i kategorien naturlyrik end i kategorien salmer. Intet er imidlertid mere forkert, efter foredragsholderens mening, for når Ingemann eksempelvis synger om ”et slot, der står i vesterled”, så er det første spørgsmål, der melder sig, naturligvis dette: Hvilket slot er der tale om her? Og tager man fat i den ende, så vil man få lejlighed til at glæde sig over naturlyrik i den absolutte verdensklasse, rent litterært. Men det bliver endnu mere interessant , hvis man stiller spørgsmålet: Hvad anvender Ingemann så disse fornemme naturskildringer til? Og hvorfor spiller solen så afgørende en rolle?