Onsdag d. 12. juni 2019, Kl. 19:30 til kl. 22:30

Så er sommeren over os, og det betyder traditionen tro, at Crossroad Gospel giver sommerkoncert. Korets dirigent Simon Jansfort sørger for et fantastisk repertoire, og lover at koret er yderst veloplagt til en funky, festlig og smuk gospel-sommerkoncert. Vær forberedt på, at det bliver svedigt, men fortvivl ikke, for vi sørger for der kan købes kolde drikkevarer i pausen. Kom og fest med onsdag d. 12. juni kl. 19.30 i Korsvejskirken. Dørene åbnes kl. 19.  Entre er kun 50,- og børn u. 16 år har gratis adgang. 

Medvirkende
Crossroad Gospel
Sted
Korsvejskirken