Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Korsvejskirken
We create relations

Korsvejstræf: 'Kirken - fra Birkerød og Kastrup til Beirut og Kairo'

NOV
02

Korsvejstræf: 'Kirken - fra Birkerød og Kastrup til Beirut og Kairo'


Dato Onsdag d. 2. november 2022, kl. 14:00
Sted Korsvejskirken, Sirgræsvej 81, 2770 Kastrup
Medvirkende
Mads Christoffersen
Korsvejstræf: 'Kirken - fra Birkerød og Kastrup til Beirut og Kairo'

Kom med og hør om kirken som både et lokalt og globalt fællesskab. Generalsekretær i Danske Kirkers Råd - Danmarks nationale kirkeråd - Mads Christoffersen fortæller om, hvordan mødet med kristne rundt om i verden har virket som inspiration for hans kirkelige arbejde herhjemme. Vi skal både en tur til den hektiske storby Beirut og på retræte i det stille ørkenkloster Anafora nord for Kairo. Vi skal høre om en kirkens åndelige fællesskab og sprudlende sociale engagement.

Det såkaldte økumeniske arbejde, som Danske Kirkers Råd er en del af, involverer alle kirkeretninger og kirkelige organisationer, både når det gælder kirkernes klimaarbejde Grøn Kirke, teologiske samtaler, religionsdialog og kirkernes sociale arbejde. Det bliver en eftermiddag med indblik i anekdoter og udblik til den store verden. 

Mads Christoffersen er teolog og ordineret præst i folkekirken, master i Afrikastudier og master i konfliktmægling.