Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Korsvejskirken
We create relations
Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Loppemarked

SEP
18

Loppemarked


Dato Lørdag d. 18. september 2021, Kl. 10:00 til kl. 14:00
Sted Korsvejskirken, Sirgræsvej 81, 2770 Kastrup
Pris
100kr for en standplads
Loppemarked

Korsvejskirken inviterer til loppemarked lørdag den 18. september fra kl. 10-14. Med loppemarkedet genopliver vi en gammel tradition her i kirken. Ud over boder på kirkepladsen vil der være salg af pølser, hoppeborg for børnene og et stemningsfyldt jazzband til at ledsage den hyggelige loppestemning.

Vi gør det til fordel for menighedsplejen, som varetager kirkelige sociale opgaver til gavn for mennesker, der bor i sognet. Det gør vi bl.a. ved at uddele julekurve til dem, der har brug for det. Der er desværre familier der ikke kun forbinder julen med glæde og forventning, men også med bekymringer, fordi der ikke er råd til gaverne, julemaden og julehyggen. Måske er der særligt mange i år, fordi flere har mistet deres arbejde grundet Covid-19.

Vi vil gerne hjælpe så mange som muligt og håber derfor, at mange vil støtte op om loppemarkedet, så vi kan uddele endnu flere julekurve til folk i vores sogn. Ja, til folk der har brug for din hjælp!

Alt overskud går til Menighedsplejen, og derfor vil hver stand koste 100 kr. De 100 kr. er med til at sikre, at vi får samlet endnu flere penge ind til familier, der har brug for økonomisk hjælp. Det vil være muligt at få en stand på ca. 3x4 kvm, hvor der er plads til et bord og et stativ (begge dele skal man selv medbringe). Sæt et stort kryds i kalenderen og tilmeld din stand nedenfor.

Vi glæder os til en dejlig dag og håber, at vi sammen med dig kan være med til at hjælpe endnu flere familier i år med vores julekurve.