Så er vi her igen! På den anden side af julen. Nu hvor pakkerne for længst er blevet pakket op, hvor kvitteringer er udleveret, så de bløde pakker kunne erstattes af de hårde; hvor anden, flæskestegen og den brune sovs for længst er blevet spist. Ja, julen har sat sit præg i os; sat sit præg på vores maver. Og de bukser, der før julen sad fint, synes nu at stramme mere og mere. Ja, det har været en sød tid, måske en anelse for sød.  

Og nytåret! Endnu en højtid, hvor vi samles omkring traditioner og mad. Ja, vi skålede, spiste, skålede lidt igen, og så hoppede vi ind i det nye år. Og hvor mange i Kastrup stod mon ikke og så op på nattehimlen, den nattehimmel der endnu engang blev lyst smukt op af de mangefarvede mønstre malet af raketter? Og mens vi alle stod der og kiggede op mod himlen, hvor mange af os tænkte så ikke på vores nytårsforsæt? De løfter, som vi lige har givet os selv. Nytårsforsæt, som skal ændre os; ja, gøre os nye. Alle gør det. Lover sig selv en masse. Og vi fortæller gerne om disse forsætter, så meget at magasiner og ugeblade laver lister over de mest populære.

Med begyndelsen på et nyt år, er det som om vi danskere ikke bare ser et nyt tal (2020), men også nye muligheder. Muligheder for en ny start. Men vi kigger også tilbage. Tilbage på året, der gik med alt, hvad det bragte af glæder og sorger, af højdepunkter og lavpunkter, fejl og skridt vi gik i den forkerte retning.

Og efter vi har kigget tilbage, kigger vi fremad – med ønsker om forandring, ja med et ønske om en bedre version af os selv, som det så populært hedder i dag. En version 2.0. Og version 2.0 er tyndere, ryger ikke, dyrker mere motion, spiser bedre og læser mere. Vi gør det hvert eneste år. Ja, nytårsaften er både glædens og fortrydelsens dag. Ja, dag i ental. Én enkelt dag, hvor vi håber inderligt på en ny start.

I kirken har vi derimod ikke én enkelt dag, hvor vi kan få en ny start. Nej, vi har flere. Ja, i den kristne tro mødes vi rent faktisk af 365 dage, der alle som en kan være en forandringens dag. En glædens dag. Og søndag efter søndag mødes vi i kirken af Kristus, der hilser os i døren med ordene: ”Dine synder er dig forladt” – som det lyder i en af Lars Busk Sørensens salmer.

Mit ønske for os alle er, at vi hver især tager imod forandringens mulighed. Den mulighed som vi møder 365 dage om året. Godt nytår!

vikarierende sognepræst Miriam Joensen