Vi er på vej ind i den sidste forårsmåned; og selvom vejret kun sporadisk bærer præg af dette, kan det dog mærkes, at solen er på himlen i længere tid. Med de lysere tider kommer også pinsen. Her mindes vi Helligåndens bistand til apostlenes opfyldelse af missionsbefalingen. Og hjælp var der brug for. Jesus befalede nemlig ikke, at evangeliet skulle prædikes til en snæver lille kreds af hebræere, men til alle folkeslagene. Men hvorfor skulle det nu være svært? Jovist ville det tage lang tid og møde modstand, men sværere ville det vel heller ikke være.

Jo, for det er svært at forkynde, når man ikke kan kommunikere, og verbal kommunikation har nu engang stor betydning, så med hebraisk eller aramæisk var de nok ikke kommet særligt langt. Bevares har konge- og kejserdømmer gennem tiden kunne sprede deres sprog ved erobringer. Men sådanne kommer og går, og til tider tager de deres sprog med sig. Vulgata, den folkelige Bibel på latin, ville nok ikke hjælpe meget på udbredelsen af kristendommen i vores tid. Så sprogkundskaber er vigtige for kommunikationen.

I Biblen møder vi allerede denne vigtighed i myten om Babelstårnet, der står i Det Gamle Testamente. Ifølge myten havde menneskene ét sprog og forsøgte at bygge et tårn, der rakte op til himlene. Guds løsning på menneskets forsøg på opnå guddommelighed var at give menneskene flere forskellige sprog. En effektiv løsning må man sige, for kommunikationen brød sammen, og så blev der ikke bygget mere på det tårn. Det er et fint billede på, hvor svært det er at kommunikere, hvis man ikke taler samme sprog.

Dette bringer os tilbage til pinsen. Apostlene skulle udbrede evangeliet til hele verden, så Helligånden gjorde at de kunne tale til de andre folkeslag på hver deres modersmål. Her er det værd at lægge mærke til, at Gud gjorde det sådan, at apostlene kunne tale andre sprog. Løsningen var ikke at fjerne sprog, men at lade apostlene tale nye sprog. Det er en forskel, der har større betydning, end det måske umiddelbart forekommer. For i sprogene ligger der forskellige verdensanskuelser. Et simpelt eksempel kunne være ”sult”. På dansk er det en tilstand: Jeg er sulten. Men på spansk er det noget, man har: ”Tengo ambre” (jeg har sult). Og hvor man på dansk kan have genstande man ejer: ”Jeg har en bil”, vil man på russisk sige ”hos/ved mig er en bil” – ”У меня машина”. Forskning har endda vist, at menneskers visuelle verdensopfattelser påvirkes af hvilket sprog, de har som modersmål.

Så med pinseunderet mindes vi faktisk om, at Kristus ikke kalder til en imperial udbredelse af evangeliet, hvor det påduttes andre i den form det har for og i den enkelte kristne. I stedet kaldede han de kristne til at udbrede evangeliet gennem åben samtale med andre mennesker og kulturer. For i den åbne samtale har begge parter mulighed for at se tingene fra et nyt perspektiv og lære noget om sig selv.

Vikarierende sognepræst Lucas Antonio Madsen