Orglet

Det var et kirkeudvalg bestående af en gruppe håndværkere, handelsgartnere og andet godtfolk, der tog initiativ til, at der i 1973 blev bygget en kirke i det dengang helt nye boligområde omkring korsvejskrydset.

Da der efterfølgende skulle stilles et orgel op, gjorde man et særdeles klogt skaktræk, idet man henvendte sig til den internationalt berømte orgelbygger P.G. Andersen i Bagsværd.

Han byggede et ualmindelig fint instrument til kirken i 1979, et instrument, der er kendetegnet af et kor af let strygende, såkaldte principalstemmer, og af en fornem slank og fin lyd i det hele taget.

Instrumentet er ganske særligt velegnet til Carl Nielsens orgelmusik, ja, jeg tøver ikke med at kalde det for et "Carl Nielsen-orgel", men eftersom orglet i sig selv klinger godt og rigtigt, og vel at mærke i pagt med akustikken i kirkerummer, så vil langt den største del af orgellitteraturen klinge godt på instrumentet, med et stort plus til den ældre del af repertoiret.

P.G. Andersen døde i 1980, og Korsvejskirkens orgel er hans fjerdesidste instrument. Noget kunne tyde på, at han har implementeret et helt livs opsparet visdom og erfaring med hensyn til orgelbygning og orgelklang i sine sidste instrumenter.

Orglets disposition ser således ud:

Hovedværk:

Principal 8'
Oktav 4'
Oktav 2'
Spilfløjte 8'
Dækfløjte 4'
Nasat 2 2/3'
Terts 1 3/5'
Mixtur 4 kor
Trompet 8'

Brystværk:

Rørgedakt 8'
Kobbelfløjte 4'
Gemshorn 2'
Larigot 1/13'
Scharf 3 kor'
Krumhorn 8'
Tremulant

Pedal:
Subbas 16'
Gedakt 8'
Oktav 8'
Rauschkvint 2 kor
Fagot 16'

Koblinger:

I - P

II - P
II - I

Svelle for Brystværket
Manualomfang: C - g3, Pedalomfang: C - f1

Orglet indeholder 1.260 piber, der alle er håndlavede og intoneret til at passe til rummet i Korsvejskirken, og til at passe til hinanden.

Orglets 20 stemmer kan kombineres på 1.048.575 måder (2 opløftet i tyvende potens minus 1). Så mange forskellige lyde er der i orglet.

Orglet i Korsvejskirken er først og fremmest præget af en mild og venlig klang, det er dets kendetegn. Der er således ikke forceret det mindste med hensyn til intonationen, og det betyder igen, at klangen kommer til at passe perfekt til kirkerummet.

En helt afgørende kvalitet, der også har noget at gøre med, at instrumentet er et unika, som i øvrigt alle pipeorgler er det. Der findes således ikke noget steds et andet orgel, der er helt mage til.

Da jeg i 1985, som en ganske ung mand, blev ansat ved kirken, havde jeg et ungdommeligt ønske om lidt mere power og om lidt mere "bid" i klangen.

Jeg indledte derfor en orgelsag, og den kom til at udmønte sig i en ombygning af instrumentet i 1989.

I Hovedværket blev den oprindelige rørstemme, som var en obo 8', udskiftet med en mere robust trompet 8'. Den giver mulighed for at tilføre klangbilledet mere bærekraft, ligesom jeg flittigt benytter den som cantus firmus i forbindelse med salmespil til gudstjenesterne.

I brystværket blev Scharf 2 kor udskiftet med en mere overtonerig Scharf 3 kor, og den tilfører brystværket en festlig klangkrone, der naturligvis også indvirker på klangbilledet, når man kobler manualerne.

I pedalet blev Italiensk Fløjte 4' udskiftet med en særdeles velklingende Rauschquint 2 kor, der både understøtter og komplementerer Fagot 16, men som også giver fine muligheder i forbindelse med firefods cantus firmus-spil, eksempelvis i Bachs Schüblerkoraler.

Endelig blev svelleanordningen for brystværket flyttet til orglets forside, det sad tidligere på bagsiden, og derved kom orglet til at spille mere ud i kirkerummet, og mindre ind i bagvæggen, uden at det er gået nævneværdigt ud over svellevirkningen.

Ombygningen, der blev foretaget af indehaver Poul Hansen fra P.G. Andersens Orgelbyggeri, er faldet særdeles heldigt ud. Det blide og venlige præg i det oprindelige orgel er blevet bevaret, og samtidig har orglet fået den lille ekstra tilførsel af rå power, nej, netop ikke rå power, men derimod kultiveret power, der også er velgørende.

Den allermest afgørende kvalitet er imidlertid denne, at stemmerne hver for sig bærer sig selv klangligt, i forhold til kirkerummet. Man kan således sidde i timevis og spille på blot to fløjtestemmerne, og det ikke er nødvendigt at sætte flere registre til, for ørerne vedbliver med at være tilfredse.

Jeg er faktisk forelsket på 33. år i orglet her i Korsvejskirken.

Ole Reuss Schmidt, september 2017

Musik i Korsvejskirken

Musiksiderne på hjemmesiden skrives og redigeres af kirkens organist og kantor Ole Reuss Schmidt.