Vi kommer til at kramme igen, sådan lyder en reklame spot vi både kan se på tv, ved busstoppesteder og lign. i øjeblikket. Dette simple budskab ikke alene rørte mig første gang jeg hørte det, men vækkede tillige en længsel til live efter en ”præ-covid19” hverdag, men også, og måske mere vigtigt, en længsel udsprunget af den mangel på nærhed som Covid19 synes at udfordre.

Nu skal vi jo ikke blande skidt og kanel siges det, men i en tid hvor også #Me2# problematikken og konflikten over uønsket berøring raser, er det paradoksalt hvordan vi alligevel mangler berøringen pga. afstandskrav. Vi mennesker har brug for hinanden, for at se og rører hinanden, holde i hånd, holde om og være tæt på hinanden, for vi er simpelthen ikke kun væsener der kommunikerer verbalt, men også, og i høj grad, væsener der kommunikerer fysisk. Bare det, at holde et andet menneske i hånden, kan vække stor glæde i en syg på hospitalet, i ens kæreste eller i et barn. Navnene er mange på dem vi elsker, og vi glædes som mennesker i samhørighed ved berøringen, der sammen med ånden, talen og synet, knytter os tættere sammen.

Men vi kommer jo som bekendt til at vente lidt endnu med den fysiske nærhed. Længslen efter denne kan måske så til gengæld få os mennesker til at komme hinanden ved og være hinanden nær på andre måder. Det fællesskab, som vi er en del af som et kristent fællesskab, har som sin essens og kerne at vi mødes ikke alene i fællesskab, men også i samhørighed og gensidig afhængighed, og i kærlighed. Kærlighed til Gud ja, men i lige så høj grad også til vore medmennesker.  Vi har ofte et stort behov, synes det, for at individualisere os i samfundet så lige netop vores subkultur kan blive hørt, for at få lige netop vores ønsker igennem. Men måske skulle vi huske på dette enkle budskab, vi kommer til at kramme igen, og lade det give os håb om det der kommer, men også lade det inspirere den kærlighed, som vi har og kan få, imellem os mennesker, hvis vi mødes i kærlighed og fællesskab. Det er det, som julens budskab handler om. Simpelthen kærlighed. Vi her i Korsvejskirken, Menighedsråd og personale, ønsker jer alle en rigtig glædelig jul. På gensyn.

 Sognepræst Julie Aaboe