”En nat bliver det sommer” har mange sikkert nynnet for sig selv igennem foråret – måske også vinteren. Og nu er den her – sommeren. Årstiden hvor vi rejser og griner og griller og taler sammen over hækken.

Men det er også drømmenes årstid. Sådan har jeg i hvert fald haft det hver sommer. Jeg drømmer mere, fordi mit udsyn påvirkes af den glæde, jeg møder rundt omkring når termometeret stiger til plus 20 grader.

Der er flere smil, flere omfavnelser, flere grin. Og der er mere åbenhed. En åbenhed, som jeg ofte ønsker at man kunne indfange i små glas, der kunne opbevares i viktualierummet, så vinteren fik lidt mere af denne dejlige tilstand. 

Åbenhed er en dejlig tilstand, fordi den inviterer indenfor og gør, at vi møder mennesker. Mennesker, som vi alt for ofte går forbi med hastige skridt, når det er vinter og vi kun tænker på at komme hjem i varmen.

Åbenhed er også noget, der præger kirken. Ja, det er faktisk vores opgave at være åbne. Åbne for de mennesker, der søger os og dem, der går forbi. Og åbenhed overfor forandringer. De forandringer, der er en naturlig del af ethvert liv.  

”En nat bliver det sommer” sang Jens Unmack engang. Og når jeg hører disse ord, tænker jeg altid på den åbenhed, der ledsager den nat, hvor det bliver sommer. Den nat, hvor man for første gang i et år, mærker den varme, der giver en lyst til at åbne op. Helt op – ikke bare for vinduerne, men også vores liv og person. Nu har den nat været der. Lad der komme flere af dem. 

God sommer alle sammen!

Sognepræst Miriam Joensen