Vi er mange, der er kørt ned ad Sirgræsvej og har set, hvordan Korsvejskirken de seneste måneder har været pakket ind i stillads og ikke mindst vintermørke. Ja, det mørke der altid præger den danske vinter. Men i år har der været noget, der har lyst ikke bare stilladset, men også vintermørket op. Der har hængt et lyshjerte, der har prydet stilladset foran kirken. Hver gang jeg har set det, har det mindet mig om, at midt i det dybeste mørke, kan der skinne et lys. 

I det dybeste mørke under besættelsen lyste Kaj Munks ord op midt i det morads af magtsprog, der herskede. Ord, der gav næring midt i den tid, hvor en permanent vinter – i overført betydning – havde lagt sig over det danske land. Han skrev de følgende ord: "Vi skal leve livet, så livet bliver dyrebart for andre."

I dag er hans ord vigtigere end nogensinde. For hvad betyder det at leve et liv, der gør en forskel? Ja, som gør en forskel i en tid, hvor verden virker så omskiftelig, og hvor håbet kan være en svær størrelse at have med at gøre. Dommedagsuret er nu indstillet til 89 sekunder i midnat – tættere på den totale katastrofe end nogensinde før. Krigen i Ukraine fortsætter uden ende i sigte. Gaza er reduceret til ruiner. Og klimakrisen gør vores planet mere og mere sårbar. Samtidig skal vi navigere i et hav af fake news og kunstig intelligens – som i den grad udfordrer vores forståelse af, hvad der er virkeligt. Det er let at miste modet!

Men Kaj Munks ord peger på noget vigtigt: Vi er ikke magtesløse. Vi har et valg. Vi kan leve på en måde, der gør livet værdifuldt – ikke bare for os selv, men for andre. Når verden brænder, har vi en tendens til at kigge ned. Ned i telefonerne, ned i frygten, ned i vores egen afmagt. Men vi må se op. Se op fra skærmene. Og se op fra de dystre nyheder og fra dommedagsuret, der tikker derudaf. Vi må minde os selv om, at håbet ikke er en abstrakt følelse, men en bevidst handling.

Den 21. januar blev vi alle bekendt med den amerikanske biskop Mariann Edgar Budde, som holdt en gudstjeneste i anledningen af indsættelse af den nye amerikanske præsident. Videoen af Buddes prædiken gik viralt – måske på grund af de følgende ord: "Vores Gud fortæller os, at vi skal være kærlige og nådige mod fremmede mennesker." Det er et budskab, der rækker langt ud over tro. Det handler om, hvordan vi vælger at møde verden – med frygt eller med åbenhed, med kynisme eller med medmenneskelighed.

Det er ikke nok at se op – vi må også se ud. Ud mod de mennesker, der har brug for os. Når vi ser ud, ser vi, at vi ikke er alene. Verden er fuld af mennesker, der har brug for os, ja, verden er fuld af mennesker, som vi har brug for. Og netop derfor kan vi gøre livet dyrebart for andre. Vi kan vælge at leve med åbenhed, med kærlighed og med handling. Og måske er det netop dér, håbet findes – som noget, vi skaber sammen.

Så lad os se op. Se ud. Se hinanden. Og lad os leve livet, så livet bliver dyrebart for andre.

Miriam Joensen, sognepræst